Junior Master Class nr. 2 2017


Efter lidt bøvl med gruppeinddelingen fik vi sat de i alt 26 spillere i gang:

John C lagde hårdt ud i Gruppe 1 og vandt de tre første! Så gik imidlertid i stå og tabte de sidste to. Det benyttede Filip Holm og Christian Frambøl sig af, de nåede begge op på 3½ og nappede en delt førsteplads! Det betyder, at Filip stadig fører med et mulehår i årets cyklusregskab!

I gruppe 2 havde vi to nye spændende spillere med i Vitus Bondo og Andreas Busch. Det var dog William Østergaard, der førte gruppen an, han vandt de 4 første! Men så blev han træt og tabte i sidste runde til Vitus. Det betød at de to nye nåede op, og de tre måtte dele førstepladsen! Williams bror Valdemar fik to point i gruppen og bevarede føringen i cyklus Gruppe B, men det er tæt i toppen!

Gruppe 3 fik en tæt afslutning. Philip Uhre vandt de fire første, og med remis i sidste runde mod Karl Taagaard sikrede han sig – som den eneste denne dag! – en enestejr med 4½ foran netop Karl og Noa Sinding med 3½.

Der var 8 spillere i Gruppe 4, heraf var der 5 nye ansigter Smiley En af de nye var Tobias Wester, der vandt de 5 første, men så tabte i 6. runde til Benjamin Løndal. Dermed stod de to lige før sidste runde. De vandt begge slutrunden og delte dermed førstepladsen med 6 points! Nr 3 blev Joachim Bagner med 5. Spillerne i denne gruppe får deres score ned justeret med 1 point, da de jo har spillet 7 runder i stedet for de normale 5.

Resutaterne i Gruppe 3 og 4 betyder, at Philip Uhre er gået i front i cyklus gruppe C med 8½, et mere end Benjamin og 1½ mere end Karl.
Der bliver yderligere to turneringer i efteråret, datoerne er ikke fastlagt, men følg med på her chesshouse.dk, ligesom I nok får besked ad de normale kontaktveje – god sommer!

Stillingen kan ser her